Hvis vores jordbær efter høst ser OK ud, dvs. at der ikke er mange sygdomme eller skadedyr (især spindemider) påbladene, at jordbærrene ikke er alt for ukrudtet, og at de ser ud til at være i god form, tror jeg ikke, at der er megetmening med at slå bladene.Men hvis planterne ikke ser godt ud, dvs. hvis bladene er stærkt inficeret af meldug,hvid plet eller spindemider (mikroskopisk grøn spindemider), er det uden tvivl bedre at klippe dem ned. Men for atdet kan give mening, skal det ske så hurtigt som muligt efter høsten, og de afskårne blade skal sammen medukrudtet fjernes fra plantagen med det samme. Hvis bladene klippes tidligt, får jordbærrene mere tid til atregenerere, dvs. til at få deres blade tilbage inden efteråret. Slåede plantedele kan være en smittekilde fornyudsprungne blade. Derfor vil det være bedre for afgrøden, jo hurtigere vi fjerner denne kilde, og jo lettere bliverdet senere at luge ukrudtet.
SÆDSKIFTE VED JORDBÆRDYRKNING. HVILKEAFGRØDER BØR IKKE PLANTES EFTER JORDBÆR?HVILKEN FORFRUGT ER DEN BEDSTE?
Det er blevet bevist, at der er en sammenhæng mellem forfrugt og jordbærudbyttets højde og kvalitet. Noglejordbærsorter er let inficeret af svampen Verticillium dahliae , som er skyld i en farlig sygdom i rodsystemet -Verticilliose.Jordbær bør derfor ikke plantes efter planter, som på grund af deres modtagelighed for patogenet kanforårsage jordansamling, f.eks. brombær, hindbær, ribs, kartofler, tomater, agurker, brassica og naturligvis jordbær.en god forfrugt vil være bælgfrugter (lupin, ærter, bønner, vikke), løg samt rodfrugter (gulerødder, persille, selleri,roer). Og fremragende forafgrøder er korn, raps, sennep ogopmærksomhed: fløjl. Især sennep og fløjl, takket væreden plantesundhedsmæssige virkning på jorden effektivt bekæmpe patogene svampe, herunder ikke kunVerticillium, men også Phytophtora og Fusarium, samt meget farlige jord nematoderV
ALLE HAR HØRT OM VITAMIN C, MEN GØR ALLE KENDER DENS EGENSKABER?
C-vitamin (ascorbinsyre) er en fremragende antioxidant, der forhindrer aldringsprocessen, deltager i dannelsen afrøde blodlegemer, optagelsen af jern, har en fremragende virkning på hjerte-kar-systemet og forebygger kræft.Denmest velkendte virkning er naturligvis at øge immuniteten. Når det bruges regelmæssigt, øger det immunsystemetseffektivitet. og åh vigtigst af alt, C-vitamin virker før infektionens opståen, så det er værd at tage det regelmæssigtsom en forebyggende foranstaltning. RDA (Recommended Dietary Allowance) for mænd er 90 mg og for kvinder 75mg. Den rigeste naturlige kilde til C-vitamin er acerola-frugten, som indeholder 1677 mg C-vitamin i 100 gram. Det erdog ikke en frugt fra vores klimazone. I mange år har myten om citroner, der indeholder en gigantisk dosis C-vitamin,været gentaget. Men er den virkelig sand? Jordbær – 66 mg C-vitamin i 100 g produkt, Endagsbær – 60 mg C-vitamin i 100 g produkt, Citron – 50 mg C-vitamin i 100 g produkt, Appelsiner 49 mg C-vitamin i 100 g produkt
HVOR OFTE SKAL JORDBÆRRENE VANDES?
Der er ikke noget enkelt svar på dette. Jordbær skal som alle andre planter vandes, når de har brug for det. Så dethele afhænger af vejrmønstret. Jordbær har mest brug for vand efter blomstringen, i den periode, hvor de vokserkraftigt og frugterne modner (normalt fra slutningen af maj til juni). Vandmangel i denne periode resulterer altid i småfrugter og et stærkt fald i udbyttet. efter afslutningen af frugtsætningen er der naturligvis også perioder med tørke.Derfor er det om nødvendigt værd at sikre jordfugtighed til jordbær i hele vækstsæsonen, selv indtil det sene efterår.Det er værd at huske, at hele efteråret og frem til slutningen af vækstsæsonen er den periode, hvorblomsterknopperne til næste år dannes. Der er en simpel sammenhæng: Jo bedre planternes tilstand er om efteråret,jo flere blomster vil der blive dannet til foråret. Derfor er vores råd: vand dem så ofte som nødvendigt, på varmesommerdage endda hver dag
HVORDAN VANDES JORDBÆR?
Hvis du ikke har mulighed for at vande jordbær, er det bedre slet ikke at plante dem. Vand er den vigtigste faktor, derpåvirker frugtens størrelse. Jordbær i den såkaldte vegetative fase, dvs. i perioden med blad- og rhizomvækst, harikke et overdrevent stort vandbehov, men i perioden med vækst og modning af frugten ændrer situationen sigdramatisk. Hvis vi i denne periode tilfældigvis tørrer planterne ud (og manglende nedbør i juni er ikke nogetusædvanligt), kan det få en beklagelig virkning: frugterne begynder at skrumpe, og i en ekstrem situation vil de istedet for jordbær ligne skovjordbær. Alle vores anstrengelser for at plante planterne og passe dem senere vil haveværet forgæves. Det må vi ikke lade ske. Lad os vande dem i løbet af frugtperioden. Og for at sige sandheden er detligegyldigt, i hvilken form vi forsyner dem med vand (med slange, vandkande, sprinkler eller drypvanding), så længevi ikke løber tør for vand på dette såkaldt kritiske tidspunkt.
SKAL JEG VANDE JORDBÆR OM VINTEREN?
Det sker sjældent, men det kan ikke udelukkes, at der undertiden vil opstå et sådant behov. Vi skal huske, atjordbær, der ikke mangler fugt om vinteren, er meget mere modstandsdygtige over for frost end jordbær, derovervintrer i tør jord. Hvis vi derfor opdager, at der er drastisk mangel på vand i jorden i løbet af vinteren (hvilket kanske), og forholdene tillader det, er det bedre at vande jordbærrene end ikke at vande dem.
HVORDAN PLANTER MAN JORDBÆR TÆT? HVAD ER DENBEDSTE AFSTAND?
Man vil gerne plante jordbær så tæt som muligt i håb om et stort udbytte. På den anden side er der en rimelig grænsefor antallet af planter pr. arealenhed, og overbelægning vil medføre, at de enkelte planter konkurrerer med hinandenom vand og næringsstoffer, og den modne frugt vil på grund af mangel på tilstrækkeligt sollys blive mere fin og ikkeså sød, som den kunne være. Desuden vil den øgede luftfugtighed i et område med overfyldte planter skabe gunstigebetingelser for forskellige svampeinfektioner, især gråskimmel. På baggrund af min mangeårige erfaring anbefaler jegikke at plante tættere end 6 planter pr. 1 m2 , og stærkt voksende sorter endnu mindre, dvs. max. Jeg anbefaler ikkeat plante tættere end 6 planter pr. 1 m2 , og stærkt voksende sorter endnu mindre, dvs. max. 5 pr. 1 m2. Jeg kanderfor foreslå en afstand på f.eks. 35cmx60cm eller 25cmx70cm eller 20cmx80cm. Lad os ikke glemme, at i defølgende dyrkningsår vil en del af de unge stiklinger altid nå at slå rod, selv om man fjerner de voksende udløbere, ogdermed vil plantetætheden stige, hvad enten man ønsker det eller ej. Desuden er det værd at huske, at brede stiermellem rækkerne vil gøre det lettere at passe på vores “plantage”. – lugning, eventuel sprøjtning og også høst affrugterne
ER HVIDT AGRO-TEXTIL SÅ GODT, SOM DET SIGES ATVÆRE?
Ja, selv om vi ville sige mere – det er fremragende! Især når man dyrker jordbærsorter, der stammer fra varmere landeend vores. I enhver havebutik finder du agro-textiler afforskellige bredder og tykkelser. Udgiften vil være lille, ogfordelene er betydelige. Intet så godt i de snefri vintre vil ikke beskytte planterne af jordbær mod frost, og især modden kolde vind som agro-fiber. Takket være det er blomstrende jordbær ikke truet af forårsfrost (vel at mærke,medmindre temperaturen målt i blomsternes højde falder under 5ºC). Brugen af hvidt fiberdug er den billigste måde atfremskynde frugtsætningen af jordbær på (nogle gange endda med flere dage!).
