Dette er en af de vigtigste vedligeholdelsesforanstaltninger i forbindelse med jordbærdyrkning. Hvis vi opgav det,ville vores jordbær hurtigt blive overfyldt, og det ville ikke give noget godt, dvs. at en for høj plantetæthed ikkefremmer en ordentlig luftning, hvilket resulterer i øget luftfugtighed i afgrøden og øger risikoen for svampeinfektioner,især gråskimmel. For mange planter pr. arealenhed betyder, at de enkelte planter begynder at konkurrere medhinanden om vand og lys. Resultatet er, at frugten fødes finere og, berøvet sollys, bliver mindre sød. det er bedst atfjerne råddenskaben, inden stiklingerne begynder at slå rod. Jo tidligere, jo bedre. Jordbærplanten ved takket væresin “forstand”, at da den ikke kan formere sig vegetativt (vi gør det umuligt ved at fjerne stænglerne), må den gøredet generativt, dvs. blomstre og bære frugt (og frø). Med andre ord stimulerer tidlig fjernelse jordbærplanterne til atdanne flere blomsterknopper til det følgende år og øger dermed udbyttet. Det er ikke svært at fjerne udløbere. Deteneste, du har brug for, er vilje til at gøre det og en skarp kniv, evt. en beskæresaks.
HVORDAN MAN BEKÆMPER UKRUDT I JORDBÆR
På store produktionsplantager er brugen af herbicider standard i ukrudtsbekæmpelsen. Desværre viser mangeundersøgelser, at. De er ikke ligegyldige for vores sundhed, og derfor fraråder vi brugen af dem ved amatørdyrkningaf jordbær. Afhængigt af arten varierer ukrudtet i omfanget af generne. Såkaldt kortlivet forårsukrudt udgør sjældentet alvorligt problem; det kan let trækkes ud eller skæres med en hakke, og så er sagen afgjort. Her hjælper det ikkemeget at trække eller hakke, og man bør fjerne det, inden man planter jordbærrene.
HVAD, HVORDAN OG HVORNÅR SKAL MAN GØDEJORDBÆR?
Jordbær er ikke specielt “glubske” planter, men uden fodring er der ikke tale om en vellykket høst. Jordbær voksernormalt på det samme sted i flere år, så som alle flerårige planter skal de gødes i visse faser. før plantningenetableres (jeg skrev om det ovenfor) er grundlaget for gødning spredning af organisk gødning (gødning, kompost),som skal forsyne jordbærrene med basale næringsstoffer (især P, K, Ca og Mg) i to eller endda tre år. Men efter minmening (men også efter mange eksperter i branchen) er dette, i betragtning af den lange periode for vedligeholdelseaf plantagen, utilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt at gøde jordbærrene yderligere i de følgende år. Jeg anbefalerderfor, at man hvert forår, så hurtigt som muligt efter afslutningen af vinterhvileperioden, udsprøjter en af degødningsstoffer, der er beregnet til jordbær, med 1,5-2,5 kg pr. 100 m2 . Sammensætningen af disse gødningerafspejler normalt jordbærplanternes gødningsbehov med hensyn til de såkaldte makroelementer, men der er ogsåmange mikroelementer, som virker på planterne ligesom vitaminer virker på vores krop. Lad os ikke forsømmeforårsgødning af jordbær ikke forsømme forårets gødning af jordbær. Naturligvis kan alle, der går ind for “øko-” og”biogødning”, bruge naturlig organisk gødning i stedet for mineralsk gødning, f.eks. den nyligt på mode værendebiohumus eller guano. på samme måde er det tilrådeligt at fodre jordbærrene efter høsten med den samme eller enlidt mindre dosis af den samme gødning som i foråret. Jeg anbefaler at anvende disse gødninger så hurtigt sommuligt efter høsten. Kvælstoffet i dem vil stimulere jordbærplanterne til en stærk vegetativ vækst, og de andre makro-og mikroelementer vil hjælpe dem med at generere et stort antal blomsterknopper, hvilket vil være afgørende forudbyttets størrelse i det næste dyrkningsår.Eksperter er uenige om efterårsgødning af jordbær. Nogle siger: foder, andre – tværtimod,at det er meningsløst. Men ibetragtning af den stigende popularitet af sorter fra varmere lande end vores, er jeg tilbøjelig til at tro, atefterårsfodring med en af de typiske præ-vintergødninger, dvs. uden kvælstof, men med en høj koncentration af letassimilerbar kalium og fosfor ikke vil skade jordbærrene.Det vil hjælpe planterne med at forberede sig på vinterhvileog øge deres frostmodstandsdygtighed, for det er værd at huske, at fosfor- og kaliumgødskning øger koncentrationenaf salte og sukkerstoffer i plantecellerne, hvilket medfører en stigning i cytoplasmaets tæthed og reducerercellesaftens frysegrænse betydeligt
