HVAD ER DET GENNEMSNITLIGE UDBYTTE AFJORDBÆR?

Det afhænger af planternes alder, sorten, deres sundhed, deres tæthed, vandforsyningen under frugtsætning ogvækst, rigeligheden af næringsstoffer i jorden, tilstedeværelsen af bier på blomstringstidspunktet osv. osv. Men mankan naturligvis være fristet til at foretage et sådant skøn med en vis tilnærmelse. Hvis vi antager, at et godt udbytte fraen produktionsplantage, hvor der f.eks. vokser 50 tusinde planter på 1 ha, er f.eks. 25 tons/ha, betyder det, at der igennemsnit indsamles 0,5 kg frugt fra 1 plante. Hvis vi derfor planter 500 jordbærplanter på et areal på 100 kvm,bruger sunde frøplanter, ikke lader vores afgrøde blive ukrudtet eller tørre, ikke glemmer gødning og beskyttelse(helst ved hjælp af biologiske præparater), kan vi teoretisk set regne med et udbytte på 250 kg. I praksis kan det væreendnu højere, men hvis vi forsømmer nogle vigtige elementer, kan det blive endnu lavere.

HVAD ER DEN BEDSTE FORFRUGT TIL JORDBÆR?EFTER HVILKE AFGRØDER ER DET BEDRE IKKE ATPLANTE JORDBÆR?

Etårige bælgfrugter (ærter, bønner, men også lupiner, bønner og vikker), rodfrugter (gulerødder, selleri, persille,rødbeder) vil være en god forfrugt; større plantager bør tilplantes med. Efter korn, fababønner, raps eller sennep.Ideelle forafgrøder (af plantesundhedsmæssige årsager) er fløjl og boghvede. Vi anbefaler ikke at plante jordbærefter jordbær. Det er tilrådeligt at plante efter tomater, kartofler, tobak, agurker, hindbær og brassica (kål, blomkål,broccoli). Det er heller ikke tilrådeligt at plante jordbær efter majs, som er vært for nematoder, der skaderrodsystemet, og, på grund af muligheden for tilstedeværelsen af et stort antal larver af svulster, skurv ogtrådorme,efter flerårige bælgplanter (kløver, lucerne) samt efter græsmarker.

PLANTNING AF JORDBÆR PÅ SORT AGROFIBER. GIVER DETMENING?

Ja, jeg er overbevist om, at denne bekvemmelighed er værd at bruge i praksis, og jeg opfordrer dig kraftigt til atgøre det. Sort agrofiber er praktisk talt alle fordele: Takket være det faktum, at vlieset er sort, varmer jorden underdet hurtigere op, og jordbærrene begynder vegetationen tidligere, samt bærer frugt tidligere,sort agro-textil er letgennemtrængeligt for vand fra regn eller fra slangen og begrænser dets fordampning fra jorden – under det ikke-vævede stof bevarer jorden fugten længere, og planterne føler sig mere behagelige med hensyn til temperatur ogfugt, Jordbærfrugter bliver aldrig manglet, de må ikke vaskes før konsum

HVOR MANGE ÅR KAN MAN DYRKE JORDBÆR PÅSAMME STED?

I gennemsnit tre til fire år. Længere end det giver ingen mening. Det afhænger af flere faktorer: Jordbundsforhold -på lettere, men frugtbare, humusholdige og gennemtrængelige jorde holder jordbærrene sig længere end på kolde,tunge og gennemblødte jorde. sort – nogle sorter er mere modstandsdygtige over for jordnematoder ogrodsygdomme (f.e k s . den gamle, gode Senga Sengana), og andre er mindre modstandsdygtige. De mindremodstandsdygtige er normalt efter 3 år (og nogle gange endda efter 2 år) kun egnede “til pløjning”. Meremodstandsdygtige sorter kan bære frugt på et sted i 4 år, og nogle gange endda 5 år. graden af ukrudtsangreb – påparceller, der ikke er forberedt omhyggeligt, dvs. stærkt overgroet med kålhvene og andet besværligt ukrudt, er detikke værd at bekymre sig om. Det er bedre f.eks. efter 2 år at fjerne en sådan dyrkning og plante nye jordbær på etandet, bedre forberedt sted.

SKAL JEG VANDE JORDBÆR OM VINTEREN?

Det sker sjældent, men det kan ikke udelukkes, at der undertiden vil opstå et sådant behov. Vi skal huske, atjordbær, der ikke mangler fugt om vinteren, er meget mere modstandsdygtige over for frost end jordbær, derovervintrer i tør jord. Hvis vi derfor opdager, at der er drastisk mangel på vand i jorden i løbet af vinteren (hvilket kanske), og forholdene tillader det, er det bedre at vande jordbærrene end ikke at vande dem.

HVORDAN PLANTER MAN JORDBÆR TÆT? HVAD ER DENBEDSTE AFSTAND?

Man vil gerne plante jordbær så tæt som muligt i håb om et stort udbytte. På den anden side er der en rimelig grænsefor antallet af planter pr. arealenhed, og overbelægning vil medføre, at de enkelte planter konkurrerer med hinandenom vand og næringsstoffer, og den modne frugt vil på grund af mangel på tilstrækkeligt sollys blive mere fin og ikkeså sød, som den kunne være. Desuden vil den øgede luftfugtighed i et område med overfyldte planter skabe gunstigebetingelser for forskellige svampeinfektioner, især gråskimmel. På baggrund af min mangeårige erfaring anbefaler jegikke at plante tættere end 6 planter pr. 1 m2 , og stærkt voksende sorter endnu mindre, dvs. max. Jeg anbefaler ikkeat plante tættere end 6 planter pr. 1 m2 , og stærkt voksende sorter endnu mindre, dvs. max. 5 pr. 1 m2. Jeg kanderfor foreslå en afstand på f.eks. 35cmx60cm eller 25cmx70cm eller 20cmx80cm. Lad os ikke glemme, at i defølgende dyrkningsår vil en del af de unge stiklinger altid nå at slå rod, selv om man fjerner de voksende udløbere, ogdermed vil plantetætheden stige, hvad enten man ønsker det eller ej. Desuden er det værd at huske, at brede stiermellem rækkerne vil gøre det lettere at passe på vores “plantage”. – lugning, eventuel sprøjtning og også høst affrugterne

HVORDAN DYRKER MAN VILDEJORDBÆR?

Det er ikke svært at dyrke alpine jordbær, og i betragtning af deres ubestridelige smag og sundhedsmæssige fordeleer det værd at afsætte et par kvadratmeter i enhver have, uanset hvor lille den er. Alpejordbær vokser og bærer frugtpå enhver jord med god gartnerisk kultur, dvs. ikke overvokset med ukrudt, ikke overdrevent vandmættet, rig pånæringsstoffer osv. Plant dem ikke på meget lette jorde (dybt sand, grus) og heller ikke på tunge lerjorde – der vil detaltid være svært at opretholde de rette fugt- og luftforhold. Jordens reaktion skal være let sur (pH 5,5-6,5). Et par ugerfør plantning er det værd at sprede noget kompost eller gammel, tørret gødning. Alpine jordbær elsker ligesom deresjordbærmodstykker solen, men lidt skygge skader dem ikke. ligesom jordbær kan vi plante dem praktisk talt helevækstsæsonen. For at etablere en “plantage” er det lettest at bruge færdige, pottede stiklinger (på vores gård kan dukøbe stærkt rodfæstede stiklinger af jordbær i fire sorter).Før du planter vilde jordbær, er det tilrådeligt at anlægge et bed, f.eks. 1,2 m bredt. På et sådant felt kan vi plantef.eks. 3 rækker jordbær, og i en række hver 15-20 cm fra hinanden. Vi anbefaler ikke tættere plantning, da en for højtæthed af vilde jordbær ikke vil øge udbyttet. Tværtimod vil jordbær, der vokser for tæt, producere mindre og mindresøde frugter (som følge af mangel på tilstrækkeligt sollys), samt på grund af det faktum, at det er meget sværere atventilere plantebedet, vil risikoen for svampeinfektioner stige

ER HVIDT AGRO-TEXTIL SÅ GODT, SOM DET SIGES ATVÆRE?

Ja, selv om vi ville sige mere – det er fremragende! Især når man dyrker jordbærsorter, der stammer fra varmere landeend vores. I enhver havebutik finder du agro-textiler afforskellige bredder og tykkelser. Udgiften vil være lille, ogfordelene er betydelige. Intet så godt i de snefri vintre vil ikke beskytte planterne af jordbær mod frost, og især modden kolde vind som agro-fiber. Takket være det er blomstrende jordbær ikke truet af forårsfrost (vel at mærke,medmindre temperaturen målt i blomsternes højde falder under 5ºC). Brugen af hvidt fiberdug er den billigste måde atfremskynde frugtsætningen af jordbær på (nogle gange endda med flere dage!).

×