Det afhænger af planternes alder, sorten, deres sundhed, deres tæthed, vandforsyningen under frugtsætning ogvækst, rigeligheden af næringsstoffer i jorden, tilstedeværelsen af bier på blomstringstidspunktet osv. osv. Men mankan naturligvis være fristet til at foretage et sådant skøn med en vis tilnærmelse. Hvis vi antager, at et godt udbytte fraen produktionsplantage, hvor der f.eks. vokser 50 tusinde planter på 1 ha, er f.eks. 25 tons/ha, betyder det, at der igennemsnit indsamles 0,5 kg frugt fra 1 plante. Hvis vi derfor planter 500 jordbærplanter på et areal på 100 kvm,bruger sunde frøplanter, ikke lader vores afgrøde blive ukrudtet eller tørre, ikke glemmer gødning og beskyttelse(helst ved hjælp af biologiske præparater), kan vi teoretisk set regne med et udbytte på 250 kg. I praksis kan det væreendnu højere, men hvis vi forsømmer nogle vigtige elementer, kan det blive endnu lavere.
HVAD ER DEN BEDSTE FORFRUGT TIL JORDBÆR?EFTER HVILKE AFGRØDER ER DET BEDRE IKKE ATPLANTE JORDBÆR?
Etårige bælgfrugter (ærter, bønner, men også lupiner, bønner og vikker), rodfrugter (gulerødder, selleri, persille,rødbeder) vil være en god forfrugt; større plantager bør tilplantes med. Efter korn, fababønner, raps eller sennep.Ideelle forafgrøder (af plantesundhedsmæssige årsager) er fløjl og boghvede. Vi anbefaler ikke at plante jordbærefter jordbær. Det er tilrådeligt at plante efter tomater, kartofler, tobak, agurker, hindbær og brassica (kål, blomkål,broccoli). Det er heller ikke tilrådeligt at plante jordbær efter majs, som er vært for nematoder, der skaderrodsystemet, og, på grund af muligheden for tilstedeværelsen af et stort antal larver af svulster, skurv ogtrådorme,efter flerårige bælgplanter (kløver, lucerne) samt efter græsmarker.
ER DET VÆRD AT SLÅ JORDBÆRBLADENE EFTERFRUGTSÆTNING
Hvis vores jordbær efter høst ser OK ud, dvs. at der ikke er mange sygdomme eller skadedyr (især spindemider) påbladene, at jordbærrene ikke er alt for ukrudtet, og at de ser ud til at være i god form, tror jeg ikke, at der er megetmening med at slå bladene.Men hvis planterne ikke ser godt ud, dvs. hvis bladene er stærkt inficeret af meldug,hvid plet eller spindemider (mikroskopisk grøn spindemider), er det uden tvivl bedre at klippe dem ned. Men for atdet kan give mening, skal det ske så hurtigt som muligt efter høsten, og de afskårne blade skal sammen medukrudtet fjernes fra plantagen med det samme. Hvis bladene klippes tidligt, får jordbærrene mere tid til atregenerere, dvs. til at få deres blade tilbage inden efteråret. Slåede plantedele kan være en smittekilde fornyudsprungne blade. Derfor vil det være bedre for afgrøden, jo hurtigere vi fjerner denne kilde, og jo lettere bliverdet senere at luge ukrudtet.
HVOR OFTE SKAL JORDBÆRRENE VANDES?
Der er ikke noget enkelt svar på dette. Jordbær skal som alle andre planter vandes, når de har brug for det. Så dethele afhænger af vejrmønstret. Jordbær har mest brug for vand efter blomstringen, i den periode, hvor de vokserkraftigt og frugterne modner (normalt fra slutningen af maj til juni). Vandmangel i denne periode resulterer altid i småfrugter og et stærkt fald i udbyttet. efter afslutningen af frugtsætningen er der naturligvis også perioder med tørke.Derfor er det om nødvendigt værd at sikre jordfugtighed til jordbær i hele vækstsæsonen, selv indtil det sene efterår.Det er værd at huske, at hele efteråret og frem til slutningen af vækstsæsonen er den periode, hvorblomsterknopperne til næste år dannes. Der er en simpel sammenhæng: Jo bedre planternes tilstand er om efteråret,jo flere blomster vil der blive dannet til foråret. Derfor er vores råd: vand dem så ofte som nødvendigt, på varmesommerdage endda hver dag
HVOR MANGE ÅR KAN MAN DYRKE JORDBÆR PÅSAMME STED?
I gennemsnit tre til fire år. Længere end det giver ingen mening. Det afhænger af flere faktorer: Jordbundsforhold -på lettere, men frugtbare, humusholdige og gennemtrængelige jorde holder jordbærrene sig længere end på kolde,tunge og gennemblødte jorde. sort – nogle sorter er mere modstandsdygtige over for jordnematoder ogrodsygdomme (f.e k s . den gamle, gode Senga Sengana), og andre er mindre modstandsdygtige. De mindremodstandsdygtige er normalt efter 3 år (og nogle gange endda efter 2 år) kun egnede “til pløjning”. Meremodstandsdygtige sorter kan bære frugt på et sted i 4 år, og nogle gange endda 5 år. graden af ukrudtsangreb – påparceller, der ikke er forberedt omhyggeligt, dvs. stærkt overgroet med kålhvene og andet besværligt ukrudt, er detikke værd at bekymre sig om. Det er bedre f.eks. efter 2 år at fjerne en sådan dyrkning og plante nye jordbær på etandet, bedre forberedt sted.
SKAL JEG VANDE JORDBÆR OM VINTEREN?
Det sker sjældent, men det kan ikke udelukkes, at der undertiden vil opstå et sådant behov. Vi skal huske, atjordbær, der ikke mangler fugt om vinteren, er meget mere modstandsdygtige over for frost end jordbær, derovervintrer i tør jord. Hvis vi derfor opdager, at der er drastisk mangel på vand i jorden i løbet af vinteren (hvilket kanske), og forholdene tillader det, er det bedre at vande jordbærrene end ikke at vande dem.
HVORDAN PLANTER MAN JORDBÆR TÆT? HVAD ER DENBEDSTE AFSTAND?
Man vil gerne plante jordbær så tæt som muligt i håb om et stort udbytte. På den anden side er der en rimelig grænsefor antallet af planter pr. arealenhed, og overbelægning vil medføre, at de enkelte planter konkurrerer med hinandenom vand og næringsstoffer, og den modne frugt vil på grund af mangel på tilstrækkeligt sollys blive mere fin og ikkeså sød, som den kunne være. Desuden vil den øgede luftfugtighed i et område med overfyldte planter skabe gunstigebetingelser for forskellige svampeinfektioner, især gråskimmel. På baggrund af min mangeårige erfaring anbefaler jegikke at plante tættere end 6 planter pr. 1 m2 , og stærkt voksende sorter endnu mindre, dvs. max. Jeg anbefaler ikkeat plante tættere end 6 planter pr. 1 m2 , og stærkt voksende sorter endnu mindre, dvs. max. 5 pr. 1 m2. Jeg kanderfor foreslå en afstand på f.eks. 35cmx60cm eller 25cmx70cm eller 20cmx80cm. Lad os ikke glemme, at i defølgende dyrkningsår vil en del af de unge stiklinger altid nå at slå rod, selv om man fjerner de voksende udløbere, ogdermed vil plantetætheden stige, hvad enten man ønsker det eller ej. Desuden er det værd at huske, at brede stiermellem rækkerne vil gøre det lettere at passe på vores “plantage”. – lugning, eventuel sprøjtning og også høst affrugterne
HVORDAN DYRKER MAN VILDEJORDBÆR?
Det er ikke svært at dyrke alpine jordbær, og i betragtning af deres ubestridelige smag og sundhedsmæssige fordeleer det værd at afsætte et par kvadratmeter i enhver have, uanset hvor lille den er. Alpejordbær vokser og bærer frugtpå enhver jord med god gartnerisk kultur, dvs. ikke overvokset med ukrudt, ikke overdrevent vandmættet, rig pånæringsstoffer osv. Plant dem ikke på meget lette jorde (dybt sand, grus) og heller ikke på tunge lerjorde – der vil detaltid være svært at opretholde de rette fugt- og luftforhold. Jordens reaktion skal være let sur (pH 5,5-6,5). Et par ugerfør plantning er det værd at sprede noget kompost eller gammel, tørret gødning. Alpine jordbær elsker ligesom deresjordbærmodstykker solen, men lidt skygge skader dem ikke. ligesom jordbær kan vi plante dem praktisk talt helevækstsæsonen. For at etablere en “plantage” er det lettest at bruge færdige, pottede stiklinger (på vores gård kan dukøbe stærkt rodfæstede stiklinger af jordbær i fire sorter).Før du planter vilde jordbær, er det tilrådeligt at anlægge et bed, f.eks. 1,2 m bredt. På et sådant felt kan vi plantef.eks. 3 rækker jordbær, og i en række hver 15-20 cm fra hinanden. Vi anbefaler ikke tættere plantning, da en for højtæthed af vilde jordbær ikke vil øge udbyttet. Tværtimod vil jordbær, der vokser for tæt, producere mindre og mindresøde frugter (som følge af mangel på tilstrækkeligt sollys), samt på grund af det faktum, at det er meget sværere atventilere plantebedet, vil risikoen for svampeinfektioner stige
BESKYTTELSE AF JORDBÆR MOD FROST
De forskellige sorter er meget forskellige med hensyn til deres vinterhårdhed. Vi har kendt mange af dem i mange årog ved, at de er perfekt tilpasset vores klimatiske forhold. De fryser sjældent, selv i meget strenge vintre.I de seneste år er der imidlertid kommet mange sorter, der er avlet i lande med et varmere klima end vores, påmarkedet for frøplanter. Generelt er disse sorter meget attraktive med hensyn til frugtbarhed, frugtskønhed, smag ogmodstandsdygtighed over for visse sygdomme, men fælles for dem er, at de ikke er fuldt ud vinterhårdføre. Derforanbefaler jeg at dække dem til vinteren med hvidt fiberdug (helst det tykkere, dvs. P-50, men P-23 kan også bruges)samt almindelig halm eller perforeret folie. tildækning foretages bedst sidst på efteråret eller i begyndelsen afvinteren, når planterne allerede er i dvale, og jorden er frossen. Overdækning sikrer naturligvis ikke, at deovervintrende planter har en temperatur > O °C, men den beskytter dem mod frost og tørrende vind og reducererogså temperaturamplituden i planternes umiddelbare nærhed. Med andre ord vil en afdækning af jordbærrene skabeafsondrede og mere eller mindre konstante overvintringsforhold for dem uden drastiske temperatursvingninger. Ogdet er alt, hvad vi kan gøre.Vi skal være opmærksomme på, at selv den bedste afdækning måske ikke er effektiv,hvis planterne går ind i vinterhvileperioden i en dårlig tilstand, dvs. svækkede, stærkt inficerede af bladsygdomme ogmed tydelige tegn på næringsmangel. Derfor skal vi huske på korrekt gødning og beskyttelse af jordbær efter høst.Sunde og velgræssede planter med en tilstrækkelig forsyning af stivelse vil helt sikkert overvintre bedre end syge ogsultne planter. i tilfælde af amatørafgrøder (hvor der normalt er et større valg af placering for jordbær end i tilfælde afstore marker), anbefaler jeg altid at finde den bedste placering for en ny plantning af jordbær. Ideelt set bør deplantes på et afsides sted, der ikke er udsat for stærke vintervinde, men naturligvis som masser af solskin. Undersådanne forhold (ekstra dækning skader naturligvis ikke) er der gode chancer for en god overvintring, selv for desorter, der er kendt for at være meget frostfølsomme.
AFGRØDE AFJORDBÆR
Dette er uden tvivl den mest behagelige periode i hele “produktionsprocessen” og som om det er kronen på værket;-). Særligt glade er de første jordbær – de største og sødeste (det ser i hvert fald sådan ud).Jordbær bør høstes retregelmæssigt, så der ikke bliver overmodne frugter tilbage på buskene, som let kan “fange” gråskimmel og dermedblive en smittekilde for de resterende, sunde frugter. I ovenstående tekst har jeg altid henvist til et areal på 100m2(gødning, sprøjtning, plantning osv.). Hvis du er ejer af en jordbær-“plantage” på et sådant areal, og du formår atgennemføre alt (eller i det mindste det meste) af ovenstående i din praksis, mener jeg, at du bør høste mindst 300kg fine jordbær, hvilket jeg inderligt ønsker dig (pr. hektar vil det være 30 tons)
