Det afhænger af planternes alder, sorten, deres sundhed, deres tæthed, vandforsyningen under frugtsætning ogvækst, rigeligheden af næringsstoffer i jorden, tilstedeværelsen af bier på blomstringstidspunktet osv. osv. Men mankan naturligvis være fristet til at foretage et sådant skøn med en vis tilnærmelse. Hvis vi antager, at et godt udbytte fraen produktionsplantage, hvor der f.eks. vokser 50 tusinde planter på 1 ha, er f.eks. 25 tons/ha, betyder det, at der igennemsnit indsamles 0,5 kg frugt fra 1 plante. Hvis vi derfor planter 500 jordbærplanter på et areal på 100 kvm,bruger sunde frøplanter, ikke lader vores afgrøde blive ukrudtet eller tørre, ikke glemmer gødning og beskyttelse(helst ved hjælp af biologiske præparater), kan vi teoretisk set regne med et udbytte på 250 kg. I praksis kan det væreendnu højere, men hvis vi forsømmer nogle vigtige elementer, kan det blive endnu lavere.
HVAD ER DEN BEDSTE FORFRUGT TIL JORDBÆR?EFTER HVILKE AFGRØDER ER DET BEDRE IKKE ATPLANTE JORDBÆR?
Etårige bælgfrugter (ærter, bønner, men også lupiner, bønner og vikker), rodfrugter (gulerødder, selleri, persille,rødbeder) vil være en god forfrugt; større plantager bør tilplantes med. Efter korn, fababønner, raps eller sennep.Ideelle forafgrøder (af plantesundhedsmæssige årsager) er fløjl og boghvede. Vi anbefaler ikke at plante jordbærefter jordbær. Det er tilrådeligt at plante efter tomater, kartofler, tobak, agurker, hindbær og brassica (kål, blomkål,broccoli). Det er heller ikke tilrådeligt at plante jordbær efter majs, som er vært for nematoder, der skaderrodsystemet, og, på grund af muligheden for tilstedeværelsen af et stort antal larver af svulster, skurv ogtrådorme,efter flerårige bælgplanter (kløver, lucerne) samt efter græsmarker.
PLANTNING AF JORDBÆR PÅ SORT AGROFIBER. GIVER DETMENING?
Ja, jeg er overbevist om, at denne bekvemmelighed er værd at bruge i praksis, og jeg opfordrer dig kraftigt til atgøre det. Sort agrofiber er praktisk talt alle fordele: Takket være det faktum, at vlieset er sort, varmer jorden underdet hurtigere op, og jordbærrene begynder vegetationen tidligere, samt bærer frugt tidligere,sort agro-textil er letgennemtrængeligt for vand fra regn eller fra slangen og begrænser dets fordampning fra jorden – under det ikke-vævede stof bevarer jorden fugten længere, og planterne føler sig mere behagelige med hensyn til temperatur ogfugt, Jordbærfrugter bliver aldrig manglet, de må ikke vaskes før konsum
ER DET VÆRD AT SLÅ JORDBÆRBLADENE EFTERFRUGTSÆTNING
Hvis vores jordbær efter høst ser OK ud, dvs. at der ikke er mange sygdomme eller skadedyr (især spindemider) påbladene, at jordbærrene ikke er alt for ukrudtet, og at de ser ud til at være i god form, tror jeg ikke, at der er megetmening med at slå bladene.Men hvis planterne ikke ser godt ud, dvs. hvis bladene er stærkt inficeret af meldug,hvid plet eller spindemider (mikroskopisk grøn spindemider), er det uden tvivl bedre at klippe dem ned. Men for atdet kan give mening, skal det ske så hurtigt som muligt efter høsten, og de afskårne blade skal sammen medukrudtet fjernes fra plantagen med det samme. Hvis bladene klippes tidligt, får jordbærrene mere tid til atregenerere, dvs. til at få deres blade tilbage inden efteråret. Slåede plantedele kan være en smittekilde fornyudsprungne blade. Derfor vil det være bedre for afgrøden, jo hurtigere vi fjerner denne kilde, og jo lettere bliverdet senere at luge ukrudtet.
SÆDSKIFTE VED JORDBÆRDYRKNING. HVILKEAFGRØDER BØR IKKE PLANTES EFTER JORDBÆR?HVILKEN FORFRUGT ER DEN BEDSTE?
Det er blevet bevist, at der er en sammenhæng mellem forfrugt og jordbærudbyttets højde og kvalitet. Noglejordbærsorter er let inficeret af svampen Verticillium dahliae , som er skyld i en farlig sygdom i rodsystemet -Verticilliose.Jordbær bør derfor ikke plantes efter planter, som på grund af deres modtagelighed for patogenet kanforårsage jordansamling, f.eks. brombær, hindbær, ribs, kartofler, tomater, agurker, brassica og naturligvis jordbær.en god forfrugt vil være bælgfrugter (lupin, ærter, bønner, vikke), løg samt rodfrugter (gulerødder, persille, selleri,roer). Og fremragende forafgrøder er korn, raps, sennep ogopmærksomhed: fløjl. Især sennep og fløjl, takket væreden plantesundhedsmæssige virkning på jorden effektivt bekæmpe patogene svampe, herunder ikke kunVerticillium, men også Phytophtora og Fusarium, samt meget farlige jord nematoderV
ALLE HAR HØRT OM VITAMIN C, MEN GØR ALLE KENDER DENS EGENSKABER?
C-vitamin (ascorbinsyre) er en fremragende antioxidant, der forhindrer aldringsprocessen, deltager i dannelsen afrøde blodlegemer, optagelsen af jern, har en fremragende virkning på hjerte-kar-systemet og forebygger kræft.Denmest velkendte virkning er naturligvis at øge immuniteten. Når det bruges regelmæssigt, øger det immunsystemetseffektivitet. og åh vigtigst af alt, C-vitamin virker før infektionens opståen, så det er værd at tage det regelmæssigtsom en forebyggende foranstaltning. RDA (Recommended Dietary Allowance) for mænd er 90 mg og for kvinder 75mg. Den rigeste naturlige kilde til C-vitamin er acerola-frugten, som indeholder 1677 mg C-vitamin i 100 gram. Det erdog ikke en frugt fra vores klimazone. I mange år har myten om citroner, der indeholder en gigantisk dosis C-vitamin,været gentaget. Men er den virkelig sand? Jordbær – 66 mg C-vitamin i 100 g produkt, Endagsbær – 60 mg C-vitamin i 100 g produkt, Citron – 50 mg C-vitamin i 100 g produkt, Appelsiner 49 mg C-vitamin i 100 g produkt
HVAD ER DEN BEDSTE PLANTEDATO FOR JORDBÆR?
Ifølge gartneripraksis er det mest fordelagtigt at plante om sommeren, dvs. i juli og august. Dette gælder naturligviskun for de traditionelle sorter (ikke gengangere). Jordbær, der plantes på dette tidspunkt, har tid nok inden vinterentil at danne et stærkt rodsystem og til at danne et stort antal blomsterknopper (det er værd at nævne her, at antalletaf knopper, der dannes i løbet af den såkaldte korte dag, dvs. om efteråret, er afgørende for forårets udbytte).Sommerplantning af jordbær gør det muligt at høste en fuld høst af jordbær det følgende år, dvs. at opnå detmaksimale udbytte for en given sort under de givne betingelser. Det er værd at bemærke, at sommerplantningreducerer den såkaldte investeringsperiode til et minimum, dvs. den tid, hvor vi skal afholde udgifter i forbindelsemed dyrkningen af de plantede planter (vanding, gødning, beskyttelse osv.). Det glæder os at kunne konstatere, atder takket være pålidelige oplysninger fra forskellige forskningscentre og rådgivningsinstitutioner samt positiveerfaringer fra praktikerne selv i de seneste år er der kommet en voksende gruppe af bevidste, professionelledyrkere, men også af lodsejere, der sætter pris på fordelene ved sommerjordbærplantning.Forårsperioden for plantning af jordbær, som ofte praktiseres, har også sine fordele og er helt sikkert bedre end densene efterårsperiode (f.eks. november). Om foråret er der normalt ikke mangel på velrodfæstede jordbærplanter afalle slags på markedet, der er et bredt udvalg af sorter, og der er normalt nok fugt i jorden (frøplanterne tager letop).Det samme gælder for efterårets plantningsdatoer. Frøplanter, der plantes i slutningen af september eller ioktober, vil have for lidt tid inden vinteren til at danne et stærkt rodsystem og fremkalde et tilstrækkeligt stort antalblomsterknopper. Derfor er det uundgåeligt, at det udbytte, de vil give det følgende år, ikke vil være lige så stort somved en forårs- eller sommerplantning.
HVOR MANGE ÅR KAN MAN DYRKE JORDBÆR PÅSAMME STED?
I gennemsnit tre til fire år. Længere end det giver ingen mening. Det afhænger af flere faktorer: Jordbundsforhold -på lettere, men frugtbare, humusholdige og gennemtrængelige jorde holder jordbærrene sig længere end på kolde,tunge og gennemblødte jorde. sort – nogle sorter er mere modstandsdygtige over for jordnematoder ogrodsygdomme (f.e k s . den gamle, gode Senga Sengana), og andre er mindre modstandsdygtige. De mindremodstandsdygtige er normalt efter 3 år (og nogle gange endda efter 2 år) kun egnede “til pløjning”. Meremodstandsdygtige sorter kan bære frugt på et sted i 4 år, og nogle gange endda 5 år. graden af ukrudtsangreb – påparceller, der ikke er forberedt omhyggeligt, dvs. stærkt overgroet med kålhvene og andet besværligt ukrudt, er detikke værd at bekymre sig om. Det er bedre f.eks. efter 2 år at fjerne en sådan dyrkning og plante nye jordbær på etandet, bedre forberedt sted.
HVORDAN VANDES JORDBÆR?
Hvis du ikke har mulighed for at vande jordbær, er det bedre slet ikke at plante dem. Vand er den vigtigste faktor, derpåvirker frugtens størrelse. Jordbær i den såkaldte vegetative fase, dvs. i perioden med blad- og rhizomvækst, harikke et overdrevent stort vandbehov, men i perioden med vækst og modning af frugten ændrer situationen sigdramatisk. Hvis vi i denne periode tilfældigvis tørrer planterne ud (og manglende nedbør i juni er ikke nogetusædvanligt), kan det få en beklagelig virkning: frugterne begynder at skrumpe, og i en ekstrem situation vil de istedet for jordbær ligne skovjordbær. Alle vores anstrengelser for at plante planterne og passe dem senere vil haveværet forgæves. Det må vi ikke lade ske. Lad os vande dem i løbet af frugtperioden. Og for at sige sandheden er detligegyldigt, i hvilken form vi forsyner dem med vand (med slange, vandkande, sprinkler eller drypvanding), så længevi ikke løber tør for vand på dette såkaldt kritiske tidspunkt.
SKAL JEG VANDE JORDBÆR OM VINTEREN?
Det sker sjældent, men det kan ikke udelukkes, at der undertiden vil opstå et sådant behov. Vi skal huske, atjordbær, der ikke mangler fugt om vinteren, er meget mere modstandsdygtige over for frost end jordbær, derovervintrer i tør jord. Hvis vi derfor opdager, at der er drastisk mangel på vand i jorden i løbet af vinteren (hvilket kanske), og forholdene tillader det, er det bedre at vande jordbærrene end ikke at vande dem.
